Paradentose/parodontitis sygdom og behandling:
Sygdommen er stadig et af de mest ømme punkter i det moderne tandlægefag, da videnskabsfolk ikke kan afklare det nøjagtige sygdomsmønster, altså hvad der direkte forårsager paradentose, og hvorfor. Dog ved man, at man har at gøre med anaerobe bakterier (bakterier, som lever under forhold hvor der ikke er noget ilt tilstede).
Paradentose (dansk) eller Parodontitis (latin) er en sygdom i den knogle der omgrænser tænderne. Sygdommen kan være en følgesygdom til rygning, og vil altid starte med blødning fra tandkødet (gingivitis/tandkødsbetændelse). Patienterne mærker sjældent noget til sygdommen, før den er langt fremme i sin udvikling, og tænderne begynder at fremstå lange / vil løsne sig – sygdommen er sjældent forbundet med et smerteforløb.
I langt de fleste tilfælde, vil knogle forsvinde langsomt over en lang årrække. I ganske få tilfælde, har man at gøre men en aggressiv paradentose, hvor flere millimeter knogle, vil forsvinde på årlig basis.
At have paradentose er typisk forbundet med noget større udgifter under tandeftersyn, da disse patienter typisk skal indkaldes hver 3-4 måneder, for at gennemgå en grundig udrensning af tandrødderne for, at forsinke processen mest muligt. Det er næsten umuligt at standse denne.
Det er vigtigt, hvis du har paradentose, at du sørger for at bruge tandtråd eller tandstikker dagligt, dybt i dine tandkødslommer, og samtidig børster 2 gange dagligt, gerne i lidt længere tid end ellers. Derudover kan du supplere med mundskyllevæske dagligt.
Den supplerende behandling kan være i form af forskellige former for operation eller behandling med lokal antibiotika, substituert generel behandling med antibiotika.