Fluor – det rene gift?
Det er korrekt, at se på fluor som et giftstof, og som skadeligt for kroppen.
Har du mistanke om at dit barn har spist din tube tandpasta, så skynd dig at få barnet til at drikke en stor portion mælk, og søg helst at få barnet til at kaste mavesækkens indhold op. Herefter skal du skynde dig at få dit barn til udpumpning på hospitalet.
MEN, vi er store tilhængere af fluorholdige præparater, og absolut modstandere af brug af alt anden tandpasta, end fluorholdig.
Men hvorfor så det?
Ganske simpelt. Når tandens grundsten (hydroxylapatit) opløses via. en syre påvirkning, er der eneste, som kan remineralisere det bløde tandvæv, altså ikke erstatte det, men ”recementere/hårdgøre” det bløde væv, fluor. Dette sker ved, at fluor reagerer med hydroxylapatit og skaber fluorapatit, som faktisk kræver en endnu lavere pH værdi/stærkere syre, for at kunne blive opløst. Altså kan man godt sige, at tanden bliver forstærket i forhold til tidligere.
Udover det, så er fluor et fast stof i vores grundvand, ligesom det heller ikke kan undgås fra mange planter, eks. the-blade.
Vordingborg området har et af landets højeste fluorindhold i drikkevandet, og derfor ses der typisk misdannelser af børns tænder her.
Tænderne kan være skadet af et for stort indtag af fluor under deres dannelsesperiode, derfor har nogle mennesker hvide/gullige pletter på tænderne. Dette kan ikke behandles, medmindre man operativt laver plastfyldninger eller kroner på tænderne – hvilket vi typisk vil betragte, som en overbehandling af et ellers sundt tandsæt, og derfor ikke anbefale vore patienter. I lettere tilfælde kan enkelte misfarvede/gule pletter dog bleges væk.
Fluor ophobes i skelettet gennem hele livet, og koncentrationen vil derfor stige gennem årene. Men dette har ingen betydning i et menneskes levetid – medmindre man decideret lever af tandpasta.