Er dit behandlingsbehov ikke anført i listen, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det ikke er en service vi yder vores patienter – men snarere grundet, at mundhule behandlinger i dag, fremfor før i tiden, strækker sig til langt mere end hvad den gængse forestilling er. Så fat ikke tvivl , kontakt os endelig og hør, om ikke vi også kan hjælpe dig med dine behov – det ville være underligt, hvis lige netop du skulle være den første patient, vi ikke har kunnet hjælpe.
Fyldninger laves i dag typisk i plast, som produceres i flere hvide nuancer, for at gengive patientens tandfarve bedst – materialet har endsige en aktiv egenskab til, at gengive tanden bedst muligt.
Udover plast, kan man til tider vælge at bruge glasionomer, som kan være foretrukket under forhold i mundhulen, hvor det kan være svært at holde tanden tørlagt under behandling. Endsige indeholder glasionomer fluor, som kan have en marginal effekt, på profund caries, altså når hullet er tæt på nerven.
Førhen var sølvamalgam et hyppigt fyldningsmateriale valg, men dette er nu blevet forbudt – medmindre behandleren anslår, at det er det eneste materiale der kan bruges til den pågældende fyldning. Forbuddet skyldes et hensyn til naturen, og er ikke et hensyn til en eventuel marginal forgiftning af patienten – da der ingen beviser er fundet for dette, trods stor research på området.
Sølv har den fordel, at fyldningen typisk holder i mange flere år end plast, men samtidig har det den ulempe, at det på sigt vil udvide sig i tanden, hvilket kan få denne til at revne/frakturere et stykke af.
Du skal ikke frygte for tandbehandling under graviditet – dette er som hovedregel intet problem, overhovedet!Det er vigtigt du kommer til tandlæge når du er gravid.
Der er forskellige faktorer der gør, at du har en større risiko for at få problemer med dine tænder. Et stort antal af kvinder får problemer med opkast på grund af kvalme i graviditetsperioden, hvilket grundet mavesyrens ætsning af tænderne øger risikoen for caries. Det er ligeledes almindeligt, at nogle kvinder ændrer spisevaner i graviditetsperioden. Hvis denne ændring vedrører indtagelse af fødeemner med højt sukkerindhold, kan dette give caries.
Du kan også få blødninger fra dit tandkød, dette er som regel på grund af ændrede hormonale forhold, og vil normaliseres efter fødsel – dog kan de fortsætte i amningsperioden.Vi tager altid hensyn til fosteret ved, at lade være med at røntgenfotografere i mundhulen – medmindre dette er strengt nødvendigt. Der er ikke krav om, at undgå røntgen i graviditetsperioden, men vi forsøger altid at undgå det.
At tage 18 røntgenbilleder af mundhulen svarer rent bestrålingsmæssigt til, at flyve fra København til Madrid og retur.
Det er i mange tilfælde muligt at få tilskud til din tandbehandling.
Klik på de nedenstående link og se hvordan der kan opnås tilskud til din behandling.
Du er også velkommen til at kontakte os og høre om dine muligheder.
Tilskud til voksne Grp. 1 & 2
Tilskud til kontanthjælpsmodtagere og studerende
Tilskud til Pensionister
Der findes flere typer kroner, den mest gængse type i dag, er metalkeramik (typisk guld som metal, hvorpå der er brændt tandfarvet keramik udenpå). Til fortænder vælger man typisk porcelænskroner (rent porcelæn) eller Zirkonium kroner (meget stærkt og porcelænslignende materiale). Jacket kroner er dog typisk ikke lige så holdbare som MK kroner (metalkeramik).
En krone opbygning af en tand, forstås ved en tilslibning af tanden, hvorpå der så kan monteres en kunstig tand (form og farve som dine egne tænder). Man prøver typisk at undgå at rodbehandle disse tænder, da de derved holder bedre – dog kan dette være nødvendigt til tider.
Vi får lavet alle vores kroner på danske dentallaboratorier. Vi får dem lavet af godkendte ædelmetallegeringer, og der gives garanti i henhold til branchelovgivningen.
Sygdommen er stadig et af de mest ømme punkter i det moderne tandlægefag, da videnskabsfolk ikke kan afklare det nøjagtige sygdomsmønster, altså hvad der direkte forårsager paradentose, og hvorfor. Dog ved man, at man har at gøre med anaerobe bakterier (bakterier, som lever under forhold hvor der ikke er noget ilt tilstede).
Paradentose (dansk) eller Parodontitis (latin) er en sygdom i den knogle der omgrænser tænderne. Sygdommen kan være en følgesygdom til rygning, og vil altid starte med blødning fra tandkødet (gingivitis/tandkødsbetændelse). Patienterne mærker sjældent noget til sygdommen, før den er langt fremme i sin udvikling, og tænderne begynder at fremstå lange / vil løsne sig – sygdommen er sjældent forbundet med et smerteforløb.
I langt de fleste tilfælde, vil knogle forsvinde langsomt over en lang årrække. I ganske få tilfælde, har man at gøre men en aggressiv paradentose, hvor flere millimeter knogle, vil forsvinde på årlig basis.
At have paradentose er typisk forbundet med noget større udgifter under tandeftersyn, da disse patienter typisk skal indkaldes hver 3-4 måneder, for at gennemgå en grundig udrensning af tandrødderne for, at forsinke processen mest muligt. Det er næsten umuligt at standse denne.
Det er vigtigt, hvis du har paradentose, at du sørger for at bruge tandtråd eller tandstikker dagligt, dybt i dine tandkødslommer, og samtidig børster 2 gange dagligt, gerne i lidt længere tid end ellers. Derudover kan du supplere med mundskyllevæske dagligt.
Den supplerende behandling kan være i form af forskellige former for operation eller behandling med lokal antibiotika, substituert generel behandling med antibiotika.
Proteser er typisk forstået ved en delprotese, altså hvor nogle af ens egne tænder stadig er i munden. Eller en fuldprotese, hvor man mangler alle sine egne tænder, og derfor har behov for at få konstrueret et helt nyt og kunstigt tandsæt.
Vi laver alle former for proteser, altså delproteser, helproteser og hybridproteser (disse hæfter enten ved indsættelse af implantater i kæben, eller ved nedslebne tandrødder).
Mange tror i dag, at det ikke er normalt at få lavet denne behandling. Men det er det, i allerhøjeste grad – men i dag er den primære synder ikke huller i tænderne, men typisk paradentose/parodontitis, som du kan læse mere om i menuen.
At søge at forklare en rodbehandling kort og i et forståeligt sprog, er nærmest umuligt. Men kort skal det siges, at det er en fjernelse af nerven i tanden, hvorefter man lukker nervens kanaler og fylder tanden ud. Denne behandling afsluttes så med en plastfyldning eller en krone – med en eventuel stift opbygning (for at styrke tanden, da en død tand, mister sin naturlige elasticitet og styrke).
En rodbehandling er ikke nødvendigvis en sidste behandling på en tand, ligesom en krone heller ikke nødvendigvis er dette. Da tanden stadig vil kunne få huller, og tillige ny betændelse på rodspidsen.
Har du betændelse på en rodspids, og er din tand i forvejen rodbehandlet, kan man forsøge at gå ind og fjerne rodspidsen(retrograd), hvilket så typisk vil fjerne betændelsen fra tanden.
Vi har aldrig været tilhængere af at fjerne visdomstænder, medmindre patienten har haft et akut problem eller, at vi har kunnet se en dårlig påvirkning af de andre tænder/kæben fra en visdomstand. Årsagen til dette er, at det kan være smertefuldt at få fjernet en visdomstand, en smerte, som i mange tilfælde kan undgås.
Vi opererer visdomstænder ud hvis det er fagligt set er indiceret, uanset hvor kompliceret operationen er. Vi følger op på vores egne patienter, og i tilfælde af komplikationer, kan vi kontaktes alle tidspunkter af døgnet
Mandag 08.00 – 18.00
Tirsdag 08.00 – 16.00
Onsdag 08.00 – 16.00
Torsdag 08.00 – 16.00
Fredag 08.00 – 12.00
Vi har netop åbnet op for nye patienter efter Josephine er kommet tilbage fra barsel. Ring og bestil tid på 55720311 eller vi kan ringe dig op.