Her finder du en liste:

Er dit behandlingsbehov ikke anført i listen , er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det ikke er en service vi yder vore patienter – men snarere grundet, at mundhule behandlinger i dag, fremfor før i tiden, strækker sig til langt mere end hvad den gængse forestilling er. Så fat ikke tvivl , kontakt os endelig og hør, om ikke vi også kan hjælpe dig med dine behov – det ville være underligt, hvis lige netop du skulle være den første patient, vi ikke har kunnet hjælpe.

Blegning af tænderne:
Ved blegning af tænderne, forstås en svag ætsning af tændernes overflade, hvor blegemidlet går ind og spalter de små farvede molekyler i tandens overflade. Vi har mange patienter, som har haft stor glæde af en blegning – men bliv ikke skuffet, hvis vi fraråder dig dette. Vi tillader os, at komme med vores uforbeholdne og faglige argumentation, for om dette vil have en gavnlig effekt for dig eller ej.

Blegning kan foretages både eksternt og internt:
Ved ekstern blegning er der tale om ovennævnte situation, hvor man bleger tændernes overflade. Dette kan gøres både klinisk og ved hjemmeblegning (hvor vi tager et aftryk til blegeskinner, til brug om natten eller dagen – dette gøres ved at påføre en dråbe i skinnen udfor hver tand der skal bleges).

Ved intern blegning, forstås en operativ åbning af tanden, hvor man går ind og forsøger, at blege tænderne indvendigt – dette gøres typisk ved en intern blødning fra nerven, som har resulteret i en rødlig affarvning af tanden.

Dette er IKKE en behandlingen vi tit anbefaler, da der sjældent kommer et godt resultat ud af dette. Fordi residivtendensen er stor og du øger risikoen for at tanden frakturerer. Er det en tilpas stor kosmetisk gene, vil vi typisk anbefale patienten at få lavet en krone på tanden.

En bro er en sammensætning af flere kroner, hvoraf mindst én hæfter på en oprindelig tand, altså en bro kan være alt fra en erstatning af én mistet tand (altså en krone på en af dine oprindelige tænder/et implantat, og så et ”svæveled/krone” som så erstatter dit tab, dvs. svarende til 2 tænder), og helt op til en hel kæbe, altså 16 kroner, typisk med fæste på minimum 4-6 tænder/implantater.

Ved en bro, er der altså ikke nødvendigvis tale om en genvej til en destination, men en hensigtsmæssig genoprettelse af en god tyggefunktion eller et kosmetisk flot smil, som kan bedre din selvtillid i hverdagen.

Skærer du tænder, eller har du mistanke til dette, grundet hovedpine, tandgener, tyggebesvær eller lignende, så råder vi dig til at få kigget på problemet hurtigt – da dette, hvis ubehandlet, kan give permanente skader på kæbeled og tyggemuskler, så du kan blive mærket af dette resten af livet.

Behandlingen kan ofte være simpel ved en konstruktion af en bideskinne, som typisk skal bæres mens man sover, som sørger for at aflaste kæbeled og tændernes tyggeflader.

Et hul i tanden forårsaget af caries, er en biodynamisk proces, hvorved tanden bliver opløst af den syre, som enten bakterierne udskiller(afføring), når de omdanner sukkerarter fra din kost.

Caries kan også opstå ved, at eks. sure opstød (mavesyre)/syreholdige drikkevarer langsomt nedbryder dine tænder. Nogle er mere påvirkelige for dette end andre, da mange faktorer spiller ind. Men typisk siger man, at det tager omkring 30 minutter at hæve mundens pH værdi, efter man har taget en tår cola eller har haft et surt opstød.
Tandens yderste emalje er meget modstandsdygtigt overfor syre, men er denne først opløst, og syren trukket ind i dentinen (tandbenet), vil nedbrydningsprocessen intensiveres kraftigt og brede sig hurtigt ind mod tandens nerve – og derved give komplikationer, som nødvendiggør en rodbehandling eller operativ fjernelse af tanden.

Du kan selv sørge for at skaden fra syren minimeres ved, at drikke vand umiddelbart efter påvirkning, eller tygge sukkerfrit tyggegummi, da dette stimulerer til kraftig spyt produktion, som så sænker mundhulens pH værdi. Hvis du har svært ved at slippe sodavanden, så anbefaler vi dig, at undgå skruelågs flasker, da du ved hver tår, nulstiller mundhulens genoprettelsesfase. Drikker du for eksempel en 0.5 liter Coca Cola (samme pH værdi som eddikesyre – som bekendt ofte bruges til afkalkning) løbende over flere timer, vil syren aktivt ætse dine tænder i op til en halv time efter, du har taget din sidste tår. Husk derfor at indtage væsken hurtigt, og skyl helst efter med vand.

Fluor – det rene gift?
Det er korrekt, at se på fluor som et giftstof, og som skadeligt for kroppen.
Har du mistanke om at dit barn har spist din tube tandpasta, så skynd dig at få barnet til at drikke en stor portion mælk, og søg helst at få barnet til at kaste mavesækkens indhold op. Herefter skal du skynde dig at få dit barn til udpumpning på hospitalet.
MEN, vi er store tilhængere af fluorholdige præparater, og absolut modstandere af brug af alt anden tandpasta, end fluorholdig.
Men hvorfor så det?
Ganske simpelt. Når tandens grundsten (hydroxylapatit) opløses via. en syre påvirkning, er der eneste, som kan remineralisere det bløde tandvæv, altså ikke erstatte det, men ”recementere/hårdgøre” det bløde væv, fluor. Dette sker ved, at fluor reagerer med hydroxylapatit og skaber fluorapatit, som faktisk kræver en endnu lavere pH værdi/stærkere syre, for at kunne blive opløst. Altså kan man godt sige, at tanden bliver forstærket i forhold til tidligere.
Udover det, så er fluor et fast stof i vores grundvand, ligesom det heller ikke kan undgås fra mange planter, eks. the-blade.

Vordingborg området har et af landets højeste fluorindhold i drikkevandet, og derfor ses der typisk misdannelser af børns tænder her.

Tænderne kan være skadet af et for stort indtag af fluor under deres dannelsesperiode, derfor har nogle mennesker hvide/gullige pletter på tænderne. Dette kan ikke behandles, medmindre man operativt laver plastfyldninger eller kroner på tænderne – hvilket vi typisk vil betragte, som en overbehandling af et ellers sundt tandsæt, og derfor ikke anbefale vore patienter. I lettere tilfælde kan enkelte misfarvede/gule pletter dog bleges væk.
Fluor ophobes i skelettet gennem hele livet, og koncentrationen vil derfor stige gennem årene. Men dette har ingen betydning i et menneskes levetid – medmindre man decideret lever af tandpasta.

Fyldninger laves i dag typisk i plast, som produceres i flere hvide nuancer, for at gengive patientens tandfarve bedst – materialet har endsige en aktiv egenskab til, at gengive tanden bedst muligt.
Udover plast, kan man til tider vælge at bruge glasionomer, som kan være foretrukket under forhold i mundhulen, hvor det kan være svært at holde tanden tørlagt under behandling. Endsige indeholder glasionomer fluor, som kan have en marginal effekt, på profund caries, altså når hullet er tæt på nerven.

Førhen var sølvamalgam et hyppigt fyldningsmateriale valg, men dette er nu blevet forbudt – medmindre behandleren anslår, at det er det eneste materiale der kan bruges til den pågældende fyldning. Forbuddet skyldes et hensyn til naturen, og er ikke et hensyn til en eventuel marginal forgiftning af patienten – da der ingen beviser er fundet for dette, trods stor research på området.

Sølv har den fordel, at fyldningen typisk holder i mange flere år end plast, men samtidig har det den ulempe, at det på sigt vil udvide sig i tanden, hvilket kan få denne til at revne/frakturere et stykke af.

Er du gravid:
Du skal ikke frygte for tandbehandling under graviditet – dette er som hovedregel intet problem, overhovedet!Det er vigtigt du kommer til tandlæge når du er gravid. Der er forskellige faktorer der gør, at du har en større risiko for at få problemer med dine tænder. Et stort antal af kvinder får problemer med opkast på grund af kvalme i graviditetsperioden, hvilket grundet mavesyrens ætsning af tænderne øger risikoen for caries. Det er ligeledes almindeligt, at nogle kvinder ændrer spisevaner i graviditetsperioden. Hvis denne ændring vedrører indtagelse af fødeemner med højt sukkerindhold, kan dette give caries. Du kan også få blødninger fra dit tandkød, dette er som regel på grund af ændrede hormonale forhold, og vil normaliseres efter fødsel – dog kan de fortsætte i amningsperioden.Vi tager altid hensyn til fosteret ved, at lade være med at røntgenfotografere i mundhulen – medmindre dette er strengt nødvendigt. Der er ikke krav om, at undgå røntgen i graviditetsperioden, men vi forsøger altid at undgå det.
At tage 18 røntgenbilleder af mundhulen svarer rent bestrålingsmæssigt til, at flyve fra København til Madrid og retur.

Det er i mange tilfælde muligt at få tilskud til din tandbehandling.

Klik på de nedenstående link og se hvordan der kan opnås tilskud til din behandling.

Du er også velkommen til at kontakte os og høre om dine muligheder.

Tilskud til voksne Grp. 1 & 2

Tilskud til kontanthjælpsmodtagere og studerende 

Tilskud til Pensionister

Et implantat i mundhulen, typisk titanium, er en skrue, som erstatning af en tandrod. Implantater koster typisk omkring 25.000 kroner stykket, men til gengæld er der meget lidt knoglesvind omkring dette – hvor der normalt under en bro efter en længere årrække, vil være et svind af knogle og derved et luftrum under. Samtidig med dette, undgår man at påsætte kroner, som bropiller, på raske tænder.
Behandlingen af en knækket tand er helt afhængig af patienten og tandens status. Derfor kan det være alt fra en tilslibning af overfladen, til en påsætning af en ny krone. Derfor er vi nødsaget til, at skulle se dig i mundhulen for, at kunne hjælpe dig med at tilrettelægge dit behandlingsbehov.
Der findes flere typer kroner, den mest gængse type i dag, er metalkeramik (typisk guld som metal, hvorpå der er brændt tandfarvet keramik udenpå). Til fortænder vælger man typisk porcelænskroner (rent porcelæn) eller Zirkonium kroner (meget stærkt og porcelænslignende materiale). Jacket kroner er dog typisk ikke lige så holdbare som MK kroner (metalkeramik).
En krone opbygning af en tand, forstås ved en tilslibning af tanden, hvorpå der så kan monteres en kunstig tand (form og farve som dine egne tænder). Man prøver typisk at undgå at rodbehandle disse tænder, da de derved holder bedre – dog kan dette være nødvendigt til tider.
Vi får lavet alle vores kroner på danske dentallaboratorier. Vi får dem lavet af godkendte ædelmetallegeringer, og der gives garanti i henhold til branchelovgivningen.
Paradentose/parodontitis sygdom og behandling:
Sygdommen er stadig et af de mest ømme punkter i det moderne tandlægefag, da videnskabsfolk ikke kan afklare det nøjagtige sygdomsmønster, altså hvad der direkte forårsager paradentose, og hvorfor. Dog ved man, at man har at gøre med anaerobe bakterier (bakterier, som lever under forhold hvor der ikke er noget ilt tilstede).
Paradentose (dansk) eller Parodontitis (latin) er en sygdom i den knogle der omgrænser tænderne. Sygdommen kan være en følgesygdom til rygning, og vil altid starte med blødning fra tandkødet (gingivitis/tandkødsbetændelse). Patienterne mærker sjældent noget til sygdommen, før den er langt fremme i sin udvikling, og tænderne begynder at fremstå lange / vil løsne sig – sygdommen er sjældent forbundet med et smerteforløb.
I langt de fleste tilfælde, vil knogle forsvinde langsomt over en lang årrække. I ganske få tilfælde, har man at gøre men en aggressiv paradentose, hvor flere millimeter knogle, vil forsvinde på årlig basis.
At have paradentose er typisk forbundet med noget større udgifter under tandeftersyn, da disse patienter typisk skal indkaldes hver 3-4 måneder, for at gennemgå en grundig udrensning af tandrødderne for, at forsinke processen mest muligt. Det er næsten umuligt at standse denne.
Det er vigtigt, hvis du har paradentose, at du sørger for at bruge tandtråd eller tandstikker dagligt, dybt i dine tandkødslommer, og samtidig børster 2 gange dagligt, gerne i lidt længere tid end ellers. Derudover kan du supplere med mundskyllevæske dagligt.
Den supplerende behandling kan være i form af forskellige former for operation eller behandling med lokal antibiotika, substituert generel behandling med antibiotika.
Proteser (Gebis – en ganske almen behandling i en moderne verden)
Proteser er typisk forstået ved en delprotese, altså hvor nogle af ens egne tænder stadig er i munden. Eller en fuldprotese, hvor man mangler alle sine egne tænder, og derfor har behov for at få konstrueret et helt nyt og kunstigt tandsæt.
Vi laver alle former for proteser, altså delproteser, helproteser og hybridproteser (disse hæfter enten ved indsættelse af implantater i kæben, eller ved nedslebne tandrødder).
Mange tror i dag, at det ikke er normalt at få lavet denne behandling. Men det er det, i allerhøjeste grad – men i dag er den primære synder ikke huller i tænderne, men typisk paradentose/parodontitis, som du kan læse mere om i menuen.
At søge at forklare en rodbehandling kort og i et forståeligt sprog, er nærmest umuligt. Men kort skal det siges, at det er en fjernelse af nerven i tanden, hvorefter man lukker nervens kanaler og fylder tanden ud. Denne behandling afsluttes så med en plastfyldning eller en krone – med en eventuel stift opbygning (for at styrke tanden, da en død tand, mister sin naturlige elasticitet og styrke).
En rodbehandling er ikke nødvendigvis en sidste behandling på en tand, ligesom en krone heller ikke nødvendigvis er dette. Da tanden stadig vil kunne få huller, og tillige ny betændelse på rodspidsen.
Har du betændelse på en rodspids, og er din tand i forvejen rodbehandlet, kan man forsøge at gå ind og fjerne rodspidsen(retrograd), hvilket så typisk vil fjerne betændelsen fra tanden.
Vi har aldrig været tilhængere af at fjerne visdomstænder, medmindre patienten har haft et akut problem eller, at vi har kunnet se en dårlig påvirkning af de andre tænder/kæben fra en visdomstand. Årsagen til dette er, at det kan være smertefuldt at få fjernet en visdomstand, en smerte, som i mange tilfælde kan undgås. Vi opererer visdomstænder ud hvis det er fagligt set er indiceret, uanset hvor kompliceret operationen er. Vi følger op på vores egne patienter, og i tilfælde af komplikationer, kan vi kontaktes alle tidspunkter af døgnet